Så er problemerne med opkald på Telenors netværk overståede. Efter en ægte fredag d. 13 kan vi endelig markere denne driftstatus som løst. Vi er meget kede af de gener, som det har medført for mange af vores kunder.
fredag, 13. juli 2018, 16:17Det ser ud til at vores midlertidige omdirigering virker – og at alle opkald nu går igennem. Vi forventer ikke yderligere problemer. Telenor har endnu ikke meldt problemet løst, så derfor beholder vi denne driftstatus åben lidt endnu. Vi beklager dybt de gener, som det har medført i løbet af dagen!
fredag, 13. juli 2018, 14:47Vi har nu sammen med Telenor identificeret en bestemt del af Telenors infrastruktur, der volder problemerne. Vi har forsøgsvis sat en omdirigering op, der leder kald udenom de involverede servere, som i bedste fald løser problemet for vores kunder. Vi arbejder stadig med Telenor på en mere permanent løsning, og vil fortsat løbende opdatere status på sagen.
fredag, 13. juli 2018, 13:08Intet nyt er ikke altid godt nyt. Der er desværre ikke en opdatering på, hvornår opkald på Telenors netværk fungerer igen. Dét vi kan sige er, at problemerne har været sporadiske, hvilket betyder, at nogle kunder oplever problemer med alle opkald, imens andre kun oplever problemer en gang imellem eller på enkelte numre. Vi fortsætter med fejlsøgningen og holder jer opdaterede.
fredag, 13. juli 2018, 11:44Vi arbejder stadig på at finde grunden til problemerne med opkald på Telenors netværk. Vi kan desværre endnu ikke sige, hvornår det er løst. Vi beklager de gener, som det giver.
fredag, 13. juli 2018, 10:36Der er desværre ikke noget nyt vedrørende problemerne med at ringe ud samt afbrudte kald for kunder på Telenors netværk. I skal vide, at vi og vores samarbejdspartner har det som højeste prioritet at lokalisere og løse fejlen. Så vi håber at kunne vende tilbage med bedre nyt snarest.
fredag, 13. juli 2018, 09:24Nu ved vi lidt mere omkring opkaldsproblemerne. Når man foretager ind- og udgående opkald, så bliver lyden afbrudt efter ca. 30 sekunder. Dette gælder både fastnet- og mobilnumre på Telenors netværk. Vi håber, at fredag d. 13 snart slipper taget i os og vender tilbage med en opdatering, når der er nyt.
fredag, 13. juli 2018, 09:07Vi oplever i øjeblikket, at der er problemer med at kald bliver afbrudt for kunder der er på Telenors netværk. Vi arbejder på højtryk sammen med vores samarbejdspartnere for at løse problemet. Følg med på status.firmafon.dk
Regioner: Storkøbenhavn, Nordsjælland, Bornholm, Øvrige Sjælland, Fyn og øerne, Sønderjylland, Midtjylland, Østjylland og Nordjylland Netværk: Relatel